Udforsk de mange forskellige muligheder
Grønne mikrohandlinger er din mulighed for at bidrage til en grønnere hverdag, én handling ad gangen. Sammen kan vi gøre en forskel!
Du kan gøre en forskel og du kan inspirere andre til at gøre det samme!
Vær med her på mikrohandling.dk og del dine gode grønne vaner med andre.
Grønne Mikrohandlinger er et projekt, hvor vi sammen viser hvordan én lille handling kan være med til at gøre en forskel. Vis hvordan du gør din hverdag, din uddannelse og dit arbejde lidt grønnere. Del det! Så kan vores mange små handlinger tilsammen vise at det også har en stor betydning.
Grønne mikrohandlinger er din mulighed for at bidrage til en grønnere hverdag, én handling ad gangen. Sammen kan vi gøre en forskel!
Vi har skabt denne hjemmeside, så alle erhversskoleelever og lærere kan dele deres grønne handlinger og løsninger. Det er et fællesskab, der er designet til at inspirere og motivere andre til at tage lignende skridt mod en grønnere fremtid. Her kan du frit uploade og dele dine idéer og sætte lidt ord på dine grønne mikrohandlinger. Og det kan altså være alt muligt. Lige fra at huske at slukke lyset til en ny slags plastikbøtter til resterne. Kun din fantasi sætter grænser – og ingen handling er for lille eller stor. Hver handling, stor som lille, tæller nemlig og gør noget godt.
Grønne Mikrohandlinger handler om mere end blot at udføre grønne handlinger. Det handler lige så meget om at skabe et fællesskab, hvor du sammen med dine skolekammerater gør noget fælles i hverdagen. Så forhåbentlig ser du det her som et sted, hvor I kan lære af hinanden, dele ideer og finde inspiration til nye initiativer. Teamwork makes the dream work, ik’?
Det er både nemt og sjovt at oprette en grøn mikrohandling her på mikrohandling.dk.
Det gør du ved at følge guiden her på siden Sådan gør du
Projektet Grønne Mikrohandlinger er åbent for alle erhvervsuddannelser, der ønsker at deltage i projektet.
Når du vil beskrive en mikrohandling, skal du vælge et eller flere motiver. Fælles for dine handlinger er, at du har gjort noget af en grund, man kan også sige, at du har et motiv. Er du i tvivl, så vælg det eller de motiver, du synes passer bedst, eller du kan besøge vores oversigt med motiver her.
Du kan læse flere spørgsmål og svar på vores FAQ-side og ellers er du velkommen til at kontakte os.
En grøn mikrohandling er en lille, men betydningsfuld handling, der bidrager til en mere grøn verden. Det er de små skridt, som vi alle kan tage i vores hverdag, der tilsammen kan skabe en stor forskel. Mikrohandlinger er nemme at tage med sig – og så kan de udføres af alle, uanset hvem du er.
Grønne Mikrohandlinger
post@mikrohandling.dk
+45 26 29 03 39